Konklusion

Kropsidealet har ændret sig ændret sig mange gange det sidste århundrede, nogle gange flere gange på bare et årti. Korsetter har i lang tid været populært, i forskellige former der alle skulle rette kvindens krop til. Det har været moderne at have en drenget krop, og i andre perioder smal talje med kurver, senere bryst, smal talje og smalle hofter. I dag former man kroppen med selvdisciplin og viljestyrke. Medierne påvirker os i dagligdagen, der bliver nærmest kun brugt tynde kvinder. Det får os til at tro at det er sådan vi skal se ud. Vores omgangskreds påvirker os også rigtig meget. Plastikoperationer er de sidste par år eksploderet, og blevet meget populært. Den oftest udførte operationer er brystforstørrelse. Men fx Botox er også blevet meget populært. Spiseforstyrrelser som anoreksi, ortoreksi og bulimi kan være konsekvenser i forsøg på at opnå det krævende ideal. 

Vi mener at de helt store modehuse som fx Prada, Versace, Gucci osv. har en rigtig stor indflydelse på nutidens kropsideal. Hvis de gik ind og ændrede på de modeller de brugte, fx havde et minimum BMI-tal eller tøjstørrelse som modellerne mindst skulle have, kunne det ændre på idéen om en sygelig tynd krop. En normal kvinde ses sjældent, nærmest aldrig, i hverken reklamer, blade, som tv-værter eller lignende. I Spanien er der blevet lavet en lovgivning om at modellernes BMI-tal mindst skal være på 18. Lovgivningen skyldes en masse modeller med sygdommen anoreksi. Vi mener at det er et godt skridt på vejen, men det er ikke nok. Et BMI-tal på under 18,5 er undervægtigt, så der bør være større krav til normalvægtige modeller. Dog er det heller ikke nok at loven kun er i Spanien, den bør bredes til hele verden. Vogue har bragt nogle billeder af plus-size modeller, og vi mener helt sikkert at det er vejen frem at vise smukke kvinder i den størrelse. I medierne som vi ser hele tiden i hverdagen bør de også begynde at vælge værter og reklamemodeller til normale ting som fx tandpasta i en normal størrelse. Samfundet bør acceptere kvinder i alle størrelser som værende smukke.

Det er medierne og vores omgangskreds der sætter de konstante og meget høje krav til vores udseende. Kvinder burde gøre noget for at styrke deres egen selvtillid og selvværd. Der findes forskellige Camps og terapi til at styrke selvtillid. Hvis man siger at man er okay som man er, og husker på de flotte ting ved en hver eneste dag, er det vist at det i længden vil hjælpe. Hver gang man siger en negativ ting ved sig selv, skal man have at vide det positive 50 gange, før hjernen retter det.

Problemformulering

Kvinders kropsideal har gennem de sidste århundreder ændret sig rigtig meget. Det har både været et ideal og et tegn på status at være bleg, kraftigt bygget, gå med korset og have hvepsetajle, at have en drengekrop uden former, at være timeglasformet og nutidens ideal. Hvad er kvindens kropsideal i dag, og hvad har det været gennem tiden det sidste århundrede? Hvad påvirker os? Hvilke konsekvenser har de skiftende idealer og vores forsøgen på at opnå dem? De fleste kvinder genkender højst sandsynligt problemet med usikkerhed omkring deres udseende. Hvor meget påvirker det næsten uopnåelige ideal vores selvværd og selvtillid? Hvad kan der gøres for at undgå problemet i fremtiden? Er der en måde at få kvinder til at acceptere dem selv?

Konsekvenser, Bulimi

Bulimi eller Bulimia Nervosa er et andet ord for spiseanfald, og det rammer typisk piger i alderen mellem 15-25. En person der lider af bulimi får ædeflip, for derefter at gå ud og kaste op, dyrker ekstrem motion, eller tager afføringsmidler. Bulimi kan sammenlignes med anoreksi, de har begge det tilfælles at ønsket er at blive tynd. Forskellen er at en anorektiker slet ikke vil spise, mens en person der lider af bulimi grovæder. Hos mange kan anoreksi ende ud i bulimi, men det går meget sjældent den anden vej. Ligesom med anoreksi er det psykiske, sociale, kulturelle eller arvelige faktorer der spiller ind hos folk der får sygdommen.
Det kan være meget farligt at leve med bulimi. Men sygdommen er ret nem at skjule, modsat anorektikere er bulimikere nemlig ofte indenfor normalvægten.
Hvis man kaster op tit fører det til væskemangel som kan gå ind og ødelægge hjerterytmen, det kan føre til at man får hjertestop. Ved opkastninger kan du få betændelse i tandkødet og i spytkirtlerne, og man kan få ætsninger i maven. Ved misbrug af afføringsmidler som fx Magnesia, som er en diarre pille, kan man få forgiftning. Det kan man efterfølgende få nyreskader og nervebetændelse af.
Man behandler bulimi ved hjælp af medicin og terapi.

Konsekvenser, Ortoreksi

Ortoreksi er en spiseforstyrrelse, som også kaldes for den fjerde spiseforstyrrelse. Sygdommen er en form for frygt for at spise usund mad, ligesom en anorektiker frygter for at spise noget som helst. Så er ortoreksi en besættelse for at spise sund kost. Forskellen på anoreksi, bulimi og ortoreksi er at de to førstnævnte tænker på mængden af mad, mens en person med ortoreksi tænker på indholdet af maden. Det kan føre til farlige konsekvenser. Ortoreksi er ikke hvor man føler sig for tynd eller tyk, men de danner derimod deres eget billede af sund mad, laver deres egne diæter og regler for maden. De spiser heller ikke mad tilberedt af andre, og planlægger ofte deres menuer flere dage eller uger frem. Nogle af grundene til at man kan få ortoreksi er blandt andet for at skabe sig en identitet og et bedre selvværd. Men det kan ligeså vel være af psykiske årsager. Ortoreksi kan behandles med rådgivning og terapi.

Konsekvenser, Anoreksi

Anoreksi, er også kaldet Anorexia Nervosa eller Nervøs spisevægring.

Det er en person, anorektiker, der ser sig selv som overvægtig, men er i virkeligheden meget undervægtig. Når man lider af anoreksi spiser man små mængder eller ingen mad, og motionerer i meget store mængder. Hvis ens BMI-tal ligger på under 18,5 bliver det regnet for undervægtighed, og er tallet under 17,5 kan det være farligt og det kan være en god idé at blive tjekket for om man har en spiseforstyrrelse. Hvis du lider af anoreksi, men ikke bliver behandlet kan det medføre til diverse sygdomme som diabetes, hjertestop eller hjertekarsygdomme. Anoreksi kan føre til depression, og i værste fald til selvmord.

Anoreksi starter oftest på grund af psykiske problemer. Det kan skyldes problemer i dagligdagen som fx død/sygdom i familien. Spiseforstyrrelsen rammer i størstedelen af tilfældene piger, og for det meste i teenagealderen. Teenagere har meget ofte problemer med at finde sin identitet, og i mangel på kontrol kan der blive søgt til metoder som ekstrem kontrol over maden og kalorier. Sociale og arvelige faktorer kan også spille en rolle, hvis fx man har en søster som har haft anoreksi. Sygdommen kan også komme af stress eller en slankekur der ender med at tage overhånd. Anoreksi rammer meget nemt folk der forventes at være tynde. Eksempler på dette kan være modeller, eller folk der dyrker en sportsgren hvor det forventes at du er tynd.
Behandlingen af anoreksi kan tage op til over 10 år, hvoraf ca. 70% af patienterne bliver raske. På et behandlingscenter er der ikke bare vægt på at lave kostplaner, men også på at tage hul på de psykiske problemer.

Der er forskellige tegn på anoreksi, som pårørende skal være opmærksomme på. Personen kan blive meget asocial og lukke sig inde i sig selv. Får lavt selvværd, og prøver at opnå et perfekt udseende. Meget fokus på mad og slankning, eventuel brug af slankepiller. Den ramte person skammer sig over sin krop og føler sig tyk, selvom det ikke er tilfældet. Store vægttab og afmagring. Ændring af spisevaner, hvis der bliver sprunget måltider over, eller hvis personen nægter at spise sammen med andre. En forsinket udvikling af kroppen, ophøring af menstruation. Søvnløshed, hovedpine, svimmelhed og træthed er også noget anorektikere kan opleve.

Plastikkirurgi

Plastikkirurgi, eller skønhedsoperationer, stammer langt tilbage. Men Walter Yeo, en britisk soldat menes at være den første der modtog en plastikoperation. Operationen blev foretaget i 1917 af Sir Harold Gillies. og i 1946 udførte Sir Harold Gillies den første kønsskifte operation. Den mest populære operation er brystforstørrelse eller forringelse, men også Botox er blevet meget populært. Det er dyrt at få disse operationer, derfor er det oftere de rige og de kendte der har fået dem. Og det er især i USA de bliver lavet. Men nu er det også for alvor blevet populært i Danmark og der er kommet mange klinikker rundt omkring. I 2006 blev næsten 11 millioner skønhedsoperationer udført i USA og det tal er stigende.

Det er den stigende fokus på skønhed og perfektion i medierne der har drevet folk ud i plastikoperationer. Og det er blevet en slags besathed. Mange får nemlig ikke bare lavet en ting, men gerne flere ting på en gang. Det er linket til Body Dysmorphic Disorder. Det er en sygdom der gør at man søger perfektion og man vil være under kniven. De kan ikke stoppe igen. Mange der lider af denne sygdom begår selvmord. Mange mener også at denne søgen på perfektion kan være en ”undersygdom” til anoreksi. Der er også sager om folk, der får hjemmeudstyr til fx Botox, så de selv kan gøre det, uden at skal ned til lægen. Det er ofte hvis lægen nægter at udføre operationer på patienten.

Mediepåvirkning

Medierne er med til at bestemme hvad nutidens ideal er fordi at vi mener det er det rigtige at se ud som fx Angelina Jolie og Megan Fox. Men der er så meget mediepåvirkning for er hende modellen virkelig så fejlfri? Hvorfor kommer man ikke til at se ud som de lover i reklamen? For hende der reklamerer for den nye foundation, hvorfor ser hendes hud så skøn ud imens ens egen hud ikke bliver ligeså flot som modellens?
Man tænker meget over tingene og det kører mange kvinders selvtillid ned. Alle vil gerne være så flot som skuespillerne, sangerne og modellerne.

En masse piger lider med dårligt selvværd og selvtillid pga. medierne og påvirkningen af alt det vi ser i tv, reklamer, på nettet, bladene og musikvideoerne. Man kan også tage danske værter som eksempler. Bare se Lise Rønne fra DR1. Hun har tabt sig sygeligt meget siden hun startede som vært for 10 år siden. Hun nægter selv til Se og Hør at hun har et problem. Men giver hendes alder skylden "Fedtet fordeler sig mere på kroppen med alderen" har hun sagt. Det er noget flere ikke er enige i. Og det er vi heller ikke. DR1 mener ikke det er et problem at beholde hende som vært, da hun er dygtig. Og det er hun nok også. Men når hun er vært for X-factor, et program hvor især mange unge tilbringer deres fredag aften foran skærmen, så udsender hun et forkert signal. For de unge tror derfor at det er sådan man skal se ud, og det er noget de så vil stræbe efter. Efter vores mening bør DR1 trække hende ud som vært indtil hun har taget mere på. Man kan stortset se alle knoglerne på hendes krop, og kjolerne hun har på skjuler det ikke. Det er forkert.

Man kan også se en TV2 nyhedsvært som Jes Dorph. Han var en sund, men måske en smule overvægtig mand. Men han var elsket af alle. Inden han valgte at stoppe havde han tabt sig rigtig meget. Og det var på grænsen til at blive for meget. Det er fint man kan se vægttab i TV'et men værterne skal bare passe på hvor meget de taber sig. For det påvirker vores syn på dem, især af de unge. For de ser op til dem. Hvis de laver en drastisk ændring, så kan det få de unge til at gøre det samme.

Tv-værter, skuespillere og musikere er vores tids idoler, og dem vi ser op til. Og det er dem vi forsøger at kopiere. Så de bliver nød til at tænke over hvad de gør i fremtiden.