fredag den 2. marts 2012

Konklusion


Kropsidealet har ændret sig ændret sig mange gange det sidste århundrede, nogle gange flere gange på bare et årti. Korsetter har i lang tid været populært, i forskellige former der alle skulle rette kvindens krop til. Det har været moderne at have en drenget krop, og i andre perioder smal talje med kurver, senere bryst, smal talje og smalle hofter. I dag former man kroppen med selvdisciplin og viljestyrke. Medierne påvirker os i dagligdagen, der bliver nærmest kun brugt tynde kvinder. Det får os til at tro at det er sådan vi skal se ud. Vores omgangskreds påvirker os også rigtig meget. Plastikoperationer er de sidste par år eksploderet, og blevet meget populært. Den oftest udførte operationer er brystforstørrelse. Men fx Botox er også blevet meget populært. Spiseforstyrrelser som anoreksi, ortoreksi og bulimi kan være konsekvenser i forsøg på at opnå det krævende ideal. 
Vi mener at de helt store modehuse som fx Prada, Versace, Gucci osv. har en rigtig stor indflydelse på nutidens kropsideal. Hvis de gik ind og ændrede på de modeller de brugte, fx havde et minimum BMI-tal eller tøjstørrelse som modellerne mindst skulle have, kunne det ændre på idéen om en sygelig tynd krop. En normal kvinde ses sjældent, nærmest aldrig, i hverken reklamer, blade, som tv-værter eller lignende. I Spanien er der blevet lavet en lovgivning om at modellernes BMI-tal mindst skal være på 18. Lovgivningen skyldes en masse modeller med sygdommen anoreksi. Vi mener at det er et godt skridt på vejen, men det er ikke nok. Et BMI-tal på under 18,5 er undervægtigt, så der bør være større krav til normalvægtige modeller. Dog er det heller ikke nok at loven kun er i Spanien, den bør bredes til hele verden. Vogue har bragt nogle billeder af plus-size modeller, og vi mener helt sikkert at det er vejen frem at vise smukke kvinder i den størrelse. I medierne som vi ser hele tiden i hverdagen bør de også begynde at vælge værter og reklamemodeller til normale ting som fx tandpasta i en normal størrelse. Samfundet bør acceptere kvinder i alle størrelser som værende smukke.
Det er medierne og vores omgangskreds der sætter de konstante og meget høje krav til vores udseende. Kvinder burde gøre noget for at styrke deres egen selvtillid og selvværd. Der findes forskellige Camps og terapi til at styrke selvtillid. Hvis man siger at man er okay som man er, og husker på de flotte ting ved en hver eneste dag, er det vist at det i længden vil hjælpe. Hver gang man siger en negativ ting ved sig selv, skal man have at vide det positive 50 gange, før hjernen retter det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar